Gyldendal lancerer Pippi Langstrømpe app
Dato: 12. februar 2013

Med Gyldendals nyeste app Kender du Pippi Langstrømpe er der underholdning for både små og lidt større børn.

Gyldendal lancerer i dag en app baseret på Astrid Lindgrens populære historier om verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe.

Med app’en Kender du Pippi Langstrømpe kan børnene komme med ind i det kendte Pippi Langstrømpe univers, hvor Pippi, med aben Hr. Nilsson på skulderen, flytter ind i Villa Villekulla og møder sine nye venner Tommy og Annika.

Børnene kan vælge at læse historien selv eller lytte, mens historien læses op af skuespilleren Grete Tulinius. Derudover kan de klikke på ting og figurer og på den måde finde spændende animationer, skjulte lyde, spille spil og lave tegninger i Pippis tegneværksted.

App’en koster 39 kroner og kan downloades i App Store til både iPad, iPod touch og iPhone.

Med venlig hilsen
Gyldendal

For yderligere information og ønske om anmeldereksemplar kontakt:
Digital Redaktør: Kasper Syhler, tlf. 33 75 55 10, e-mail: kasper_syhler@gyldendal.dk
Presse- og PR medarbejder: Vicki Broue Meinertz, tlf. 33 75 56 13, e-mail: mavm@gyldendal.dk

Gyldendal Digital:
Gyldendal udgiver både e-bøger, lydbøger og apps til børn og voksne.
Du kan se alle vores apps i App Store eller på adressen www.gyldendal.dk/digitale-boger/apps

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail